Rudersdal Kommune

I løbet af 1970’erne voksede befolkningen i det område, der i dag er Rudersdal Kommune, knap 5 %, hvorefter der var et fald de næste 14 år. Den 1. januar 2025 var der 57.342 indbyggere i Rudersdal Kommune. Det er en stigning på 10,2 % siden 1971. Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning fra 2025 vil dette tal dog igen falde frem mod 2050, hvor der forventes et befolkningstal på 55.719.

Rudersdal Kommune er politisk domineret af Venstre gennem en årrække og samtidig en velhaverkommune med få sociale problemer og lave skattesatser. Politisk satser flertallet på en rolig udvikling, der befæster kommunens positioner.

I forbindelse med Strukturreformen blev Rudersdal Kommune skabt ved en sammenlægning af Birkerød og Søllerød Kommuner. Der var dog flere andre muligheder under overvejelse, før det kom så vidt.

Da den politiske aftale om Strukturreformen var en realitet i forsommeren 2004, blev der i Birkerød Kommune gennemført en opinionsundersøgelse, hvor flest pegede på en sammenslutning med Søllerød. Færre pegede på Allerød, og kun meget få på Farum Kommune.

For både Birkerød og Søllerød Kommuner var også Hørsholm Kommune en nærliggende fusionsmulighed, men Hørsholm besluttede – efter en folkeafstemning i oktober 2004 – at forblive selvstændig.

I kommunalbestyrelsen i Søllerød Kommune var der samtidig ikke interesse for en sammenlægning med den noget større Lyngby-Taarbæk Kommune. På den baggrund blev der indledt forhandlinger mellem Birkerød og Søllerød Kommuner, og i slutningen af 2004 vedtog begge kommunalbestyrelser enstemmigt at søge Indenrigsministeriet om sammenlægning.

Det var dog lige ved at gå skævt, fordi processen undervejs blev sat i stå. Dele af kommunalbestyrelsen i Birkerød begyndte at frygte, at man ikke fik nok ud af sammenlægningen. For at få afklaret situationen valgte kommunalbestyrelsen at afholde en folkeafstemning i Birkerød Kommune den 12. april 2005. Her var et snævert flertal for sammenlægningen; 49,7 % af de afgivne stemmer mod 48,4 % nej-stemmer. Kun hver anden vælger deltog i afstemningen.

En medvirkende årsag til, at det endte med et ja til fusionen mellem Birkerød og Søllerød, var, at både folkevalgte og vælgere ville undgå en sammenlægning med Farum Kommune, der dengang var et økonomisk problembarn med milliardgæld i kølvandet på Brixtofteperioden.

Efter Birkerød-afstemningen kunne forhandlingerne afsluttes. Den nye kommune fik ca. 54.000 indbyggere, og Søllerød Rådhus, tegnet af Arne Jacobsen ved Kongevejen i Holte blev valgt til rådhus.

Både Birkerød og Søllerød Kommuner havde i mange år haft borgerlige borgmestre, og der havde været en vis rivalisering mellem Venstre og Det Konservative Folkeparti. Forud for sammenlægningen var Birkerød Kommunes borgmester konservativ, mens Søllerød Kommunes var fra Venstre.

Som kandidat til at stå i spidsen for den nye kommune stillede Venstre med den erfarne borgmester Erik Fabrin, mens de konservative satsede på et nyt navn i politik, erhvervsmanden Christian Kjær.

Valget i november 2005 blev en stor sejr for Venstre, der fik absolut flertal, og Fabrin kunne fortsætte som borgmester i den fusionerede kommune, der formelt var en realitet fra 1. januar 2007. Erik Fabrin var en central skikkelse i det kommunale Venstre, og han var formand for KL i perioden 2006-2010. Det Konservative Folkeparti fik med kun to mandater et elendigt valg, og Christian Kjær sagde hurtigt farvel til politik.

Den sociale sammensætning har gjort det forventeligt, at der i alle år har været klar borgerlig majoritet i den nye kommune. Venstre har i hele perioden været mere end dobbelt så stort som de konservative og har derfor fastholdt borgmesterposten ved valgene i 2005‑17, først med Erik Fabrin og derefter fra 2013 Jens Ive.

Rudersdal Kommune har et erhvervsliv med mange vidensvirksomheder. Det skyldes især DTU Science Park, der har sit største område i kommunens nordligste del tæt på Hørsholm by og rummer en række virksomheder inden for bl.a. mediko, biotek og it. Det andet store erhvervsområde er Birkerød Vest med en koncentration af virksomheder inden for engroshandel, rådgivning og håndværk. Hertil kommer en række andre mindre erhvervsområder i bl.a. Nærum i den sydlige del af kommunen med en del engros- og rådgivningsvirksomheder.

Arbejdsmarkedet er præget af behovet for højt kvalificeret arbejdskraft til de specialiserede virksomheder og en omfattende pendling.

Gennemsnitligt ligger uddannelsesniveauet i Rudersdal Kommune over landsgennemsnittet. Færre har udelukkende en grundskoleuddannelse. I 2024 havde 9,6 % af de 30‑34-årige alene en grundskolen som højest fuldførte uddannelse. På landsplan var det tilsvarende 12,6 %. Til gengæld ligger andelen af borgere med videregående uddannelser klart over gennemsnittet for hele landet. Mens det i kommunen var 70,7 % af de 30‑34-årige, der i 2024 havde en videregående uddannelse, var det i landet som helhed 57,0 %.

Rudersdal er blandt de kommuner i landet med længst forventet levetid for nyfødte. Et nyfødt barn i Rudersdal Kommune havde i 2024 en beregnet middellevetid på 83,8 år, mere end to år længere end landsgennemsnittet på 81,5 år. Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2021 rapporterede 85,1 % af den voksne befolkning i Rudersdal Kommune at have et fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred. Landsgennemsnittet samme år var 83,3 %.

Rudersdal Kommunes borgere hører til blandt de rigeste i landet. Den gennemsnitlige disponible indkomst var på 503.000 kr. i 2023. Det er 223.000 kr. mere end landsgennemsnittet på 280.000 kr. og er den næsthøjeste indkomst blandt landets 98 kommuner, kun overgået af borgerne i Gentofte Kommune. Den gennemsnitlige nettofamilieformue var 7.676.000 kr. i 2020, hvilket er mere end tre gange landsgennemsnittet på 2.259.000 kr. og højest blandt landets 98 kommuner.

• Region Østdanmark
• kommunalvalg og regionalvalg 2025
• kommunalvalg
• kommune

• Rudersdal Kommune