Wolf-Hirschhorns syndrom er en sjælden kromosomsygdom, der medfører misdannelser og udviklingshæmning.

Faktaboks

Etymologi

Sygdommen blev beskrevet af den amerikanske læge Kurt Hirschhorn i 1961

Også kendt som

del 4p, monosomi 4p

Forekomst

Forekomsten er cirka 1 pr. 50.000 i befolkningen, hvilket vil sige cirka ét tilfælde pr. år i Danmark. Tilstanden optræder dobbelt så hyppigt hos piger som hos drenge.

Årsag

Syndromet skyldes tab af en del af den korte arm af kromosom 4. Kromosomforandringern kan være en følge af en familiær kromosomtranslokation, og udredning af familien kan derfor foretages af hensyn til eventuel gentagelsesrisiko og risiko for andre familiemedlemmer.

Symptomer på Wolf-Hirschhorns syndrom

Alle med sygdommen har lav fødselsvægt, selvom de er født til termin. De vokser langsommere end normalt og viser generel muskelslaphed og forsinket udvikling.

Suge- og spisevanskeligheder er meget almindelige, og i den forbindelse ses det hyppigt, at indhold fra mavesækken kommer op i spiserøret igen (gastroøsofageal refluks).

Personer med sygdommen har et udseende præget af bred, flad næserod, høj pande, bred afstand mellem øjnene (hypertelorisme), kort afstand mellem overlæbe og næse, nedadpegende mundvige, lille kæbe og dårligt udformede ydre ører med små fordybninger og takker.

Mellem 60-70 % har skeletforandringer, 50 % har medfødt hjertefejl, 40 % har nedsat hørelse, 35 % har hjernemisdannelser og 25 % har urinvejsmisdannelser.

Knapt 50 % lærer at gå, halvdelen af disse med støtte. Nogle få lærer at spise selv, tage tøj på og udføre enkle opgaver.

Epilepsi forekommer hos cirka 50 %. De første anfald ses, når barnet er mellem tre måneder og to år. Anfaldene bliver færre i ungdomsårene.

Alle har forskellige grader af udviklingshæmning. Hos omkring 65 % er denne alvorlig, mens omkring 35 % har moderat til let udviklingshæmning.

Nogle få udvikler sproglige ytringer. De fleste udvikler en eller anden form for ikke-sproglig kommunikation ved brug af gestik.

Behandling

Børn med syndromet undersøges systematisk for potentielle misdannelser og opfølges med henblik på overvågning af komplikationer. Adfærdsændringer kan have medicinske årsager.

De fleste vil have behov for specialpædagogiske tiltag og fysioterapeutisk opfølgning.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig