gammakamera

Kamerahovedet indeholder en stor scintillationsdetektor, som kan være rund eller firkantet. Detektoren består af en krystal af stoffet natriumjodid, som kan opfange gammastråling og omdanne energien til lysglimt (scintillation). Krystallen i et firkantet kamerahoved er typisk ca. 40 cm × 50 cm og knap 1 cm tyk.

Krystallen er gennemsigtig, og lysglimtene opfanges af fotomultiplikatorer monteret på krystallens bagside.

Gammastrålerne måles enkeltvis. En enkelt gammastråle giver anledning til mange lysglimt, og derfor vil adskillige fotomultiplikatorer måle lysglimt forårsaget af én gammastråle (foton). Ved at sammenholde signalerne fra flere flere fotomultiplikatorer, kan elektronikken bestemme positionen med få millimeters præcision, selv om hver fotomultiplikator er flere centimeter bred.

Foran krystallen er anbragt en kollimator, som retningsbestemmer gammastrålerne. Uden kollimatoren ville stråling fra et punkt i patienten blive målt over hele krystallen. Resultatet ville blive én stor plamage over hele billedfeltet, ikke et billede af et punkt. Et gammakamera uden kollimator kan sammenlignes med et almindeligt kamera uden en linse – det vil kunne skelne lys og mørke, men giver ikke et billede med motiv.

En typisk kollimator til gammakamera er en 1-3 cm tyk blyplade med mange tusind tætsiddende huller. Hvert hul er dermed en tynd kanal, hvor kun stråler på langs ad kanalen kan passere. Udformningen minder om bølgepap, der er skåret over, og hvor man kigger på langs gennem bølgepappets kanaler.

Når kollimatoren er monteret foran detektoren, vil hvert enkelt punkt på krystallen kun modtage gammastråling fra et ganske lille område af patienten, sådan at et punkt i patienten afbildes ca. som et punkt i billedet. Prisen er, at kun en ganske lille del af gammastrålerne detekteres, idet de fleste sorteres fra af kollimatoren.

Kamerahovedet med krystal, fotomultiplikatorer, elektronik og påmonteret kollimator er ophængt i et stativ (gantry), der tillader præcis og stabil indstilling af hovedets placering. Hvis der er mere end ét kamerahoved, sikrer stativet også, at hovedernes indbyrdes placering er præcist indstillet.

Et typisk gammakamera giver også mulighed for at bevæge hovederne rundt omring patienten, hvorved der kan laves tomografi, som giver mulighed for tredimensionelle billeder. Tomografi udført med et gammakamera kaldes SPECT-scanning.

Den engelske betegnelse gantry bruges ofte som betegnelse for scanneren som apparat, fx kan man tale om "gantry'et og patientlejet".

Billedet optages af en computer, som registrer de enkelte detektioner af gammastråler. Det viste billede repræsenterer med farver, hvor mange eller få detektioner der er for hvert billedfelt (pixel). Det kan vises med gråtoner, som på et røntgenbillede, eller med en farveskala, hvor fx hvidgule og røde farver viser høj intensitet, mens blå og sorte farver viser lav intensitet.