Øverst ses en ultralydsscanning af muskelfibrene i en normal bicepsmuskel. Nederst ses en bicepsruptur i muskulaturen på overgangen mellem muskel og sene.
Af .
Licens: CC0 1.0 DEED

Muskelruptur er afrivning, delvis afrivning eller svigt af muskulatur.

Årsag og hyppige muskelrupturer

Muskelruptur kan forekomme ved fx idrætsskader og andre aktivitetsskader. På overarmen er overrivning af bicepsmusklen ved seneovergangen almindelig (bicepsruptur). En bicepsruptur giver en karakteristisk "Skipper Skræk-arm", hvor musklen strutter ovenfor albueleddet. I låret er det typisk adduktormusklerne på indersiden af låret, der afrives, men den store bicepssene i baglåret kan også rumpere.

Undersøgelser

Billeddiagnostisk udredning med en ultralydsscanning og MR-scanning benyttes til at afklare omfanget af muskelskaden.

Behandling af muskelruptur

Akutte skader behandles med beskyttelse, hvile, nedkøling, kompression og elevation, jf. PRICE-princippet:

  • Protect: beskyt det skadede område mod yderligere skade.
  • Rest: stop aktiviteten.
  • Ice: nedkøl det skadede område.
  • Compression: anvend elastisk komprimerende forbinding.
  • Elevation: hold det skadede område eleveret.

Derefter gennemføres aktiv rehabilitering under vejledning af en fysioterapeut.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig