De første indvandrere skabte en kogekunst af deres medbragte, hovedsagelig britiske traditioner og disses møde med nye råvarer som fx vild kalkun og det oprindelige folks majsbaserede kultur. Allerede ved 1600-tallets midte forelå en klar regionalisering med betydelige forskelle på køkkenerne i puritanernes New England, kvækernes Pennsylvania og godsejernes Virginia. Elementer af disse indgår stadig i den fælles madkulturelle skat. Køkkenet i Pennsylvania udvikledes fra 1700-tallet videre af Pennsylvania Dutch, der var protestantiske sekter flygtet fra Sydtyskland, som var strenge i troen, men glade for mad.
Tidligere var maden i Florida, de sydvestlige stater og Californien påvirket af spanske og mexicanske interesser. Mississippibassinet koloniseredes fra nord og syd af franskmændene med udgangspunkt i Montreal og New Orleans; begge steder eksisterer stadig franskbaserede køkkener (se også cajun og kreolerkøkken).
De næste tilskud til amerikansk køkken kom med folk fra Central-, Syd- og Østeuropa som indvandrede i stort antal, især fra midten af 1800-tallet. Det placerede italiensk og græsk mad i bevidstheden hos folkene i New York. Polsk og russisk mad, især som dele af det jødisk køkken, fik også hurtigt udbredelse i øststaterne.
Midtvesten med dets landbrug, industri og transportaktiviteter befolkedes især af udvandrere fra Skandinavien, Tyskland, Böhmen og Polen. Chicago blev Staternes mest blandede etniske nabolag. Her spises stadig solidt farsbrød med kartoffelmos og brun sauce, selv om byen også er hjemsted for adskillige haute cuisine-etablissementer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.