tilbagevendende kortvarig depression

Forekomsten af hyppigt gentagne kortvarige depressive episoder i befolkningen er anslået til 3–8 % i løbet af et år.

Årsagen til tilbagevendende kortvarig depression er uafklaret, men forskning viser, at en undergruppe har et forløb og neurobiologiske forandringer af den type, der ses ved bipolare lidelser, hvilket tyder på, at der foreligger en genetisk disposition for lidelsen. Hos en mindre undergruppe er de gentagne og kortvarige depressive episoder forårsaget af epilepsilignende funktionsforstyrrelser i hjernens tindingelap.

Symptomerne ved tilbagevendende kortvarig depression svarer til dem, der ses ved dybe depressioner, bl.a. nedtrykthed, negative tanker, inaktivitet og modløshed, ofte med melankolsk udformning. Hos personer, der også har episoder med hypomani, ofte kun af få dages varighed, er samtidig forekomst af angstlidelser hyppigt forekommende. De mest almindelige fejldiagnoser er kronisk depression (dystymi) og personlighedsforstyrrelse. Hos kvinder kan præmenstruel dysfori også forveksles med tilbagevendende kortvarig depression.

Tilbagevendende kortvarig depression behandles i de fleste tilfælde af læge i almen praksis. Samtalebehandling (psykoterapi) er oftest utilstrækkelig alene, og det er som regel nødvendigt med tillæg af lægemidler for at forebygge stadig nye kortvarige depressive episoder. Bedst effekt har antagelig antiepileptisk medicin af den type, som også har stemningsstabiliserende effekter, men hos nogle kan antidepressive lægemidler også have god effekt.

• depression
• stemningslidelser
• epilepsi
• antidepressiv
• psykofarmaka
• psykoterapi