Chania

Det nye Chanias Arkæologiske Museum (Archaiologiko Mouseio Chanion) ligger i Chalepa, en højtbeliggende forstad til Chania med snesevis af neoklassicistiske palæer. Bygningen er tegnet af det græske arkitektfirma Theofanis Bobotis og partners og blev opført i årene 2013-2022.

Museet udstiller de arkæologiske rigdomme i Chania-regionen på Vestkreta i et tidsrum, der spænder fra den palæolitiske periode til og med den romerske æra. Et særligt fokus er der naturligt på den minoiske kultur i den sene paladstid, centreret omkring fundene i forbindelse med udgravningerne af paladscentret Kydonia på Kastellihøjen i nutidens Chania. Museet præsenterer genstande, der belyser aspekter af minoernes verden; deres dagligdag, deres religiøse overbevisning og deres holdning til døden.

Museet viser desuden materiale om grundlæggelsen af bystaterne på Vestkreta fra 700-tallet f.v.t. og fremefter, hvor de mest fremtrædende er Kydonia og Aptera. Præsentationen af Kydonia og Aptara fokuserer på byernes grundlæggelse, deres topografi og deres kult. Museet lægger vægt på aktiviteter i byerne, deres møntvæsen og handelen med øst og vest. Blandt de mest karakteristiske viste handelsvarer er figurer, lerpotter med reliefemblemer, glas- og marmorkar.

Det nye arkæologiske museum og dets moderne faciliteter og formidlingsprogram er en vigtig markør for Chanias og Vestkretas kulturelle betydning.

Chanias Byzantinske og Postbyzantinske Samling (Vyzantiní kai Metavyzantiní Syllogí Chaníon) er placeret i en venetiansk kirkebygning, som var en del af det tidligere franciskanske San Salvatore-kloster, som blev opført i 1400-tallet. Under tyrkernes herredømme blev klosteret konverteret til en moske, der fik navnet Topu Han eller Topanas. Det tyrkiske navn Topanas er senere blevet overført som benævnelse på den nedenforbeliggende venetianske del af Chanias gamle by.

Samlingen fokuserer på den historiske og kunstneriske aktivitet i regionen Chania i den byzantinske og postbyzantinske periode. Udstillingen er opdelt i enheder efter kategori med mosaikker, ikoner, fresker, arkitektoniske fragmenter, keramik, skulpturer og mønter udstillet i kronologisk rækkefølge.

Kretas Maritime Museum (Naftikó Mouseío Krítis) blev grundlagt i 1973. Det er det næstældste maritime museum i Grækenland efter Det Maritime Museum i Piræus. Museet er placeret to steder i Chania.

Hovedmuseet ligger i den vestlige del af den venetianske havn ved indgangen til den historiske fæstning Firka. Den permanente udstilling omfatter 2.500 genstande, der er organiseret i kronologisk rækkefølge fra bronzealderen til i dag. Den viser skibsmodeller, genstande fundet på havets bund, malerier, kort, fotografier, maritimt udstyr med mere. Desuden findes en dokumentarisk afdeling, som omhandler Kretas stilling under 2. Verdenskrig med særlig fokus på Slaget om Kreta i maj 1941 og især den græske modstandsbevægelses indsats.

Det Maritime Museums anden afdeling er placeret i den østligste del af den venetianske havn. Det er indrettet i det gamle venetianske Moro-arsenal (skibsværft) fra 1607. Museet rummer en permanent udstilling om antik og traditionel skibsbygning. Hovedattraktionen er et 17 meter langt minoisk skib. Det er et forsøg på en rekonstruktion af et minoisk handelsskib ved hjælp af originalt minoisk materiale. Skibet blev konstrueret i årene 2001-2004 og blev døbt Minoa ved en officiel ceremoni i 2003. Minoa foretog sin jomfrurejse fra den 25. maj til den 26. juni 2004. Ruten udgik fra Chania på Kreta og sluttede i Piræus på fastlandet efter ti planlagte stop undervejs.

Chanias Folkloremuseum (Laografikó Mouseío Chaníon) ligger centralt i Chanias gamle bydel i et gårdkompleks ved siden af den katolske kirke. Museet viser traditionelt kretensisk håndværk og originale brugsting, der giver et indblik i, hvordan livet var for Kretas indbyggere i 1700-og 1800-tallet.

Blandt andet viser museet en udsøgt samling af værktøj og produkter fra det traditionelle håndværk og småindustri. Interessante er modeller af landlige erhverv, udsøgt hjemmelavet kunsthåndværk og håndværksbaseret arbejde som vævning af tæpper samt et eksempel på et typisk interiør i et traditionelt kretensisk hus. Museet rummer tillige et værksted, der genopliver den kretensiske broderikunst, og derved viser hvorledes broderimalerier skabes.