Singapores historie

Den tidligst kendte bebyggelse i området er fra 200-tallet. Øen, som primært var beboet af fiskere og pirater, var kendt under navnet Tumasik eller Temasek, fra det javanesiske ord tasek, som betyder hav eller sø. Frem til 1500-tallet var det underlagt forskellige regionale riger. Indtil 1300-tallet hørte området under Srivijayaimperiet på Sumatra. Herefter overgik det til Majapahitriget på Java, siden thaikongedømmet Ayutthaya, og senere Melakaimperiet i det nuværende Malaysia.

Fra 1500-tallet og frem til begyndelsen af 1800-tallet var området del af Johor-sultanatet i den sydlige del af Malaysia. I 1500-tallet kom også den første europæiske handelsnation og kolonimagt til området. Portugal tog delvist kontrollen over Singapore i forbindelse med deres kontrol over dele af det nuværende Malaysia med udgangspunkt i handelsbyen Melaka (tidligere Malacca). I 1600-tallet overtog Holland Portugals interesser i området. Dog var der ikke tale om en egentlig kolonisering af Singapore.

I 1819 ankom den britiske Indien-administrator Stamford Raffles til Singapore. Han så straks øens store potentiale som havn og grundlagde en handelspost på vegne af det britiske handelskompagni East India Company. Området var på det tidspunkt kun befolket af nogle få hundrede malajer, som levede af fiskeri og pirateri, samt et fåtal kinesiske bønder og indfødte folk. Briterne forhandlede med Johor-sultanatet og hollænderne, som havde haft delvis kontrol med området siden 1600-tallet, og overtog mod betaling fuld kontrol med Singapore i 1824.

I 1826 blev Singapore indlemmet i den britiske kolonienhed Straits Settlements, som også omfattede Penang og Malacca (Melaka) i britisk Malaya, det nuværende Vestmalaysia. Singapore blev i 1832 hovedsæde for kolonien. Som en del af Straits Settlements blev Singapore britisk kronkoloni i 1867, og kom derved under direkte kontrol af koloniadministrationen i Storbritannien.

Under britisk overhøjhed blev Singapores havn et internationalt trafik- og handelsknudepunkt. Byens tidlige udvikling blev stærkt påvirket af briternes annektering af Hongkong i 1842. Dels udgjorde Hongkong en konkurrerende handelshavn, dels accelererede det kinesisk migration til Singapore. Singapores udvikling blev også påvirket af konkurrence fra hollandsk og fransk kolonisering og etablering af handelshavne i de nuværende Indonesien og Vietnam.

Med Suezkanalens åbning i 1869 var vejen banet for, at Singapore kunne indtage dens nuværende rolle som Sydøstasiens såvel som en af verdens ledende handels- og havnebyer. I 1890'erne var Singapores status som central frihavn og kommercielt center fast etableret. Byen blev også et vigtigt militært støttepunkt i Det Britiske Imperium, og i 1921 blev den udbygget til en befæstet britisk marinebase.

Kronkoloniens storhedstid byggede især på den industrialiserede verdens enorme behov for tin og gummi. Malaya var verdens førende producent af begge råstoffer, som blev eksporteret ud i verden fra Singapore. Storhedstiden varede frem til 2. Verdenskrig, hvor Japan besatte byen i 1942-1945. Singapores fald i 1942, briternes overgivelse, besættelsestiden og japanernes hårdhændede fremfærd overfor især de kinesiske indbyggere udgør stadig et nationalt traume.

Storbritannien genbesatte Singapore i 1945 efter Japans overgivelse. Den britiske militæradministration kontrollerede området indtil 1946, hvor det blev overdraget til koloniadministrationen. Med dannelsen af Den Malajiske Union i Malaysia i 1946 blev Straits Settlements opløst, og Singapore blev udskilt som selvstændig kronkoloni.

Massiv immigration og arbejdskraftimport fra de britiske kolonier og Kina frem til 2. Verdenskrig betød, at Singapore nu havde en etnisk kinesisk majoritet. Det blev i efterkrigstiden anset for en potentiel trussel for britiske interesser i Singapore og Malaya. Med den kolde krigs udbrud i 1947 og Mao Zedongs sejr over Chiang Kai-Sheks regering i Kina i 1949 voksede frygten for, at et uafhængigt Singapore ville komme under kommunistisk kontrol. I 1948 var der en omfattende kommunistopstand i Singapore og Malaya, og en undtagelsestilstand blev indført som varede helt til 1960.

Første skridt mod at danne republikken Singapore kom i 1955, da landet fik begrænset selvstyre, og partiet People’s Action Party (PAP) blev dannet. Briterne havde søgt at imødegå koloniens voksende ønske om uafhængighed ved at styre mod begrænset selvstyre og stram kontrol af politisk reform. Briterne ønskede fortsat direkte kontrol med Singapore, dels på grund af de omfattende britiske kommercielle interesser i Sydøstasien, dels fordi Singapore var den strategisk vigtigste flådebase i regionen.

Singapore opnåede fuldt selvstyre i 1959, hvor PAP, ledet af den unge Cambridge-uddannede advokat Lee Kuan Yew, vandt majoriteten i den lovgivende forsamling. PAP har siden domineret Singapores politik. Singapores statsflag i rødt og hvidt, som repræsenterer henholdsvis lighed og broderskab samt renhed og dyd, blev officielt indført i 1959.

I 1963 tiltrådte Singapore sammen med de tidligere britiske kolonier Malaya i Vestmalaysia og Sabah og Sarawak på Borneo den nye føderation Malaysia. Med Singapores uafhængighed fra Storbritannien endte 144 års britisk overherredømme i området.

Ideologiske forskelle og etnopolitisk strid mellem PAP, det førende kinesiske parti i Singapore og UMNO (United Malays National Organization), det dominerende malajiske parti i Malaysia, førte til, at Singapore i 1965 blev tvunget ud af Malaysia-føderationen. Singapore har siden været en selvstændig republik. Nationaldagen den 9. august markerer uafhængighedsdagen fra Malaysia-føderationen i 1965.

Singapores regering fremmede i 1960'erne og frem økonomisk vækst ved at slå ind på en eksportorienteret industrialiseringspolitik, der lagde grunden til Singapores nuværende placering som et af verdens rigeste lande. Som økonomisk og geopolitisk kraftcenter voksede ønsket om diplomatisk indflydelse, og Singapore var i 1967 med til at stifte sammenslutningen af sydøstasiatiske nationer, ASEAN (Association of Southeast Asian Nations). Singapore har siden 1980'erne været en regional leder.

I 1971 endte den britiske militære tilstedeværelse i Singapore officielt. En traktat om fortsat militær støtte, som briterne havde indgået med Malaya og Singapore i 1957, blev ophævet og afløst af en gensidig aftale om militær støtte mellem de fem magter Storbritannien, Australien, New Zealand, Malaysia og Singapore (FPDA: Five Power Defence Arrangements). Singapore har desuden et stærkt militært samarbejde med USA, samtidig med at landet vedligeholder gode relationer med Kina.

Under ledelse af landsfaderen Lew Kuan Yew konsoliderede PAP sin enevældige position i Singapores politiske landskab, på trods af at flere medlemmer af oppositionen blev valgt ind i parlamentet op gennem 1980'erne. PAP's dominans blev videreført af Goh Chok Tong, der i 1990 blev premierminister efter Lee Kuan Yews 31 år på posten. I 2004 blev Lee Kuan Yews søn Lee Hsien Loong premierminister. Han blev efter 20 år på posten afløst af Lawrence Wong i 2024.

• Singapore
• Stamford Raffles
• Sydøstasien
• People's Action Party
• Malaysia