amblyopi

Hvis det samme øje altid skeler, vil barnet ubevidst undertrykke synet fra dette øje for at forhindre dobbeltsyn (såkaldt suppresionsamblyopi). Hvis skelen konstant veksler mellem begge øjne (alternerende strabisme), bliver normalt ingen af øjnene amblyope.

Hvis det ene øje har en betydeligt større brydningsfejl end det andet øje, får førstnævnte øje et betydeligt mere uklart billede på nethinden. Et meget uklart billede vil undertrykkes i synscenteret for ikke at forstyrre synsinformation fra det bedste øje.

Det er især større langsynethed (hypermetropi) i det ene øje end i det andet, der disponerer for amblyopi, fordi det mest langsynede øje kræver en større akkommodationsanstrengelse end det andet øje for at se skarpt. Akkommodation indtræder ubevidst og ens på de to øjne og begrænses til den akkommodation, som det mindst langsynede øje har brug for. Dermed bliver billedet i det mest langsynede øje uskarpt, og øjet bliver amblyopt, hvis tilstanden ikke opdages.

Større nærsynethed (myopi) i et øje end i det andet giver sjældnere amblyopi, fordi det mest nærsynede øje ofte har god synsskarphed uden akkommodation ved synsopgaver på nært hold.

Uens brydningsfejl i de to øjne disponerer også for skelen, og amblyopi skyldes derfor ofte en kombination af både brydningsfejl og skelen.

Sygdomme og skader, der medfører for eksempel uklar hornhinde, grå stær eller et hængende øvre øjenlåg (ptose), vil føre til en deprivasionsamblyopi. Dette er den mindst almindelige type amblyopi. Hvis begge øjne er ramt af sådanne synshæmmende øjenforandringer i ung alder, kan begge øjne blive amblyope.

Amblyopi, der skyldes skelen og/eller brydningsfejl, behandles oftest med okklusionsbehandling (klapbehandling). Det vil sige, at det gode øje dækkes med en klap, så barnet tvinges til at bruge det amblyope øje.

Et alternativ til klapbehandling er, at det gode øje dryppes med atropinholdige øjendråber. Atropin lammer øjets akkommodation, så dette øje ikke ser klart på nært hold. Mange har ment, at den bedste effekt af okklusionsbehandling opnås, hvis barnet under klapbehandlingen får synsopgaver med små, detaljerede objekter på nært hold, men det er ikke veldokumenteret.

Hvor længe den daglige okklusionsbehandling skal vare, bestemmes ud fra barnets alder, graden af amblyopi og effekten af behandlingen. Okklusionsbehandlingen afsluttes normalt, hvis der de sidste 6–12 måneder ikke har været synsforbedring.

Klapbehandlingen er mere effektiv, jo tidligere man kommer i gang. Effekten er sandsynligvis lille efter 10–12-årsalderen, men tilsyneladende kan nogle også have effekt efter.

Det er også værd at bemærke, at der findes mange veldokumenterede tilfælde, hvor personer, der i voksenalderen får væsentlig svækkelse eller tab af synet i deres gode øje, oplever en tydelig forbedring af skarpsynet i deres tidligere amblyope øje.

Ved medfødte sygdomme, der indebærer stor risiko for deprivasionsamblyopi, skal amblyopireducerende tiltag iværksættes hurtigt. Derfor skal en udtalt, medfødt grå stær gerne opereres allerede 6–8 uger efter fødslen.