grød

Grød af korn, gryn eller mel har formodentlig været kendt, siden korndyrkningen blev indført i Mellemøsten ca. 7000 f.v.t. Kornet kom til Danmark i yngre stenalder ca. 3900 fv.t., og grød har i denne del af Europa, hvor mælke- og kornhusholdningen siden har været dominerende, spillet en central rolle.

Tidligere var grød, specielt hvis den var kogt med mælk, en ret ved fester og særlige lejligheder som fx barsel, hvor gæsterne medbragte barselsgrød. I middelalderen var risengrød med mandler og rosiner en festret for fornemme folk. Julens risengrød og risalamande er et minde om denne risdessert.

Grød var indtil 1900-tallet dagligmad på mange danskeres spisebord. Den spistes oftest om morgenen, evt. serveret med spegesild, eller som forret eller efterret ved et af de øvrige hovedmåltider eller som eneste ret på "en grøddag". Det drejede sig især om øllebrød, risvandgrød, bygvandgrød, havregrød samt boghvedegrød, men også risengrød, maizenagrød, rismelsgrød, mannagrød og fløjlsgrød af hvedemel, kartoffelmel og æg var blandt grødspiserne. I tiden efter 2. Verdenskrig forsvandt grød næsten helt, idet den dog fortsatte som mad for småbørn. Med en helsebølge i 1970'erne fik grød som andre typer af kornspiser en renæssance og blev igen accepteret som voksenkost.

I andre dele af verden koges grød tillige af majs, hirse, sorghum, ærter, quinoa m.m. I Norge laves rømmegrød af syrnet fløde.

Som følge af fokus på nordiske mad er grød blevet mere populært, og nye grødtyper er blevet udtænkt. Mølleriet Aurion lancerede syv forskellige færdige grødblandinger i 2011, og grød blev nu serveret af kokken Rasmus Kofoed på Michelin-restauranten Geranium. I 2011 åbnede den første grødbar i København under inspiration af Aurion.

I den skotske landsby Carrbridge afholdes årligt verdens største og nok eneste havregrødskonkurrence.

Frugtgrød har sandsynligvis været kendt lige så længe som grød baseret på korn, gryn eller mel. I middelalderen omtales den ofte som mos og var en yndet afslutning på et måltid. Frugtgrød laves af næsten alle typer bær og frugter, men en blanding af især de røde bær til rødgrød er betragtet som en dansk nationalret.

• gryn
• mannagrød
• risengrød
• semuljegrød
• vandgrød
• rødgrød