Stærbrille er en stærk brille til brug efter operation for grå stær, når der ikke er indsat en kunstig linse i øjet. Ved operation for grå stær indsættes der næsten altid samtidig en kunstig erstatningslinse, så personen kan klare sig med almindelige briller efter operationen. Hvis dette alligevel ikke har været muligt, må personen i stedet bruge et stærkt brilleglas (stærbrille) for at opnå skarpt syn på øjet. Hvis øjet tidligere ikke har haft nogen større brydningsfejl, vil styrken på en stærbrille være cirka +12 dioptrier.

Der er brug for én stærbrille for at se fjerntliggende genstande og en stærkere stærbrille for at se godt på læseafstand. Som alternativ til en stærbrille kan anvendes en kontaktlinse, der korrigerer for den manglende linse i øjet.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig