synsnervebetændelse

Omtrent 50 procent af personer med idiopatisk synsnervebetændelse vil få MS senere i livet, og hos 20–30 procent af personer med MS er synsnervebetændelse det første tegn på sygdommen.

Mere sjældent kan tilstanden være en bivirkning af visse lægemidler, for eksempel etambutol som bruges i behandling af tuberkulose, eller skyldes indtagelse af opløsningsmidler, fx metanol. Endvidere kan synsnervebetændelse ses i forbindelse med igangværende eller gennemgåede bakterie- eller virusinfektioner, fx ved syfilis, borreliose eller herpesinfektion. Synsnervebetændelse kan også være forbundet med flere autoimmune sygdomme, og kan da ofte have et noget atypisk forløb.

Hovedsymptomet er synsnedsættelse i løbet af timer til få dage i det ramte øje. Det er især skarpsynet (visus), der reduceres, og dette bemærkes som en uklarhed, der er mest udtalt i det område, blikket rettes mod, da det først og fremmest er udfald i den centrale del af synsfeltet, såkaldt centralskotom. Ofte falder synsskarpheden så meget, at der med det ramte øje kun ses de øverste bogstaver på synstavlen, eller kun kan tælle fingre, som undersøgeren holder frem ved en synsundersøgelse.

Både øjets farvesans og kontrastsensitivitet svækkes. Ved meget dårlig synsskarphed kan det være vanskeligt at undersøge farvesynet med Ishiharas farvetavle, men øjets reducerede følsomhed for rødt er oftest let at konstatere ved en almindelig lægeundersøgelse.

Øjenbevægelser vil som regel helt fra betændelsens begyndelse udløse et moderat, men tydeligt ubehag bag det ramte øje.

Et vigtigt og let kontrollerbart fund ved synsnervebetændelse er den såkaldte relative afferente pupildefekt (RAPD) i det syge øje. Normalt vil begge pupiller trække sig sammen og blive mindre, selvom kun det ene øje belyses. Ved synsnervebetændelse vil begge pupiller trække sig sammen i mindre grad, når det ramte øje belyses, end når det raske øje belyses. Dette fænomen fremkommer bedst, hvis der hurtigt veksles mellem at belyse det raske og det syge øje.

Idiopatisk og MS-relateret synsnervebetændelse forsvinder normalt af sig selv i løbet af uger eller få måneder, med en god, men ikke altid fuldstændig, normalisering af synet. Omtrent 35 procent får tilbagefald i løbet af ti år.

Ved kraftigt tab af synsskarphed gives gerne intravenøs behandling med methylprednisolon i få dage, eventuelt efterfulgt af tabletbehandling med prednisolon i aftagende dosis. Sådan behandling giver hurtigere tilbagegang af synstab og ubehag, men forbedrer næppe den langsigtede synsprognose. Ved etableret MS eller høj risiko for MS kan behandling med immunmodulerende midler være aktuelt.

De andre typer synsnervebetændelser behandles i henhold til den specifikke årsag, fx hvis synsnervebetændelsen skyldes en bakterie.

• synsnerven
• MS – multipel sklerose