Ved centrifugering af fuldblod skiller blodet sig i tre dele: blodplasma, de hvide blodlegemer og de røde blodlegemer.

Centrifugering af blod
Af /Created with Biorender.com.
Blodplasma i pose
DiverDave.
Licens: CC BY SA 3.0

Blodplasma er en gullig, vandig væske, som blodlegemerne befinder sig i. Blodplasma udgør omkring 55 % af blodvolumen og indeholder koagulationsfaktorer i modsætning til blodserum.

Faktaboks

Etymologi

Ordet plasma kommer af græsk plasma 'det formede', afledt af plassein 'danne, forme'.

Også kendt som

plasma

Indhold

Vand udgør omkring 90 % af plasmavolumenet, som derudover består af opløste stoffer som proteiner, aminosyrer, hormoner, metabolitter, gasser, næringsstoffer og elektrolytter.

Elektrolytter

De vigtigste elektrolytter i blodet er natrium, kalium, calcium, klorid, magnesium, bikarbonat og fosfat. Nogle af elektrolytterne er afgørende for at skabe elektriske impulser i nerve- og muskelceller.

Nyrerne regulerer indholdet af væske og elektrolytter i blodplasma.

Proteiner

Proteiner i blodet kaldes som gruppe for plasmaproteiner, hvoraf albumin er det hyppigst forekommende. Albumins funktion er at holde væsken i blodbanen. Dette sker ved, at albumin skaber et osmotisk tryk, et såkaldt kolloidosmotisk tryk. Derudover fungerer albumin som et transportprotein for andre stoffer, herunder salte og hormoner.

Globulinerne er en stor gruppe af plasmaproteiner, som ligesom albumin er kugleformede. De opdeles i alfa-, beta- og gammaglobuliner efter, hvor langt de vandrer i en elektrisk ladet opløsning (elektroforese). Alfa- og betaglobulinerne er vigtige transportproteiner for andre stoffer som fedt, hormoner og grundstoffer. Gammaglobuliner er det samme som immunglobuliner, som er de såkaldte antistoffer, der er en del af immunsystemet.

Koagulationsfaktorerne tilhører også globulinerne. Koagulationsfaktorerne sørger for, at blodet størkner ved blødninger. Dette foregår ved, at det opløselige protein fibrinogen omdannes til det uopløselige fibrin. Blodvæsken, der er tilbage efter koagulering, kaldes blodserum.

Væskeerstatning

Når en person har mistet meget blod, kan et livstruende blodtryksfald forebygges ved at give saltvand ind i en vene (intravenøst). Saltvandet består af elektrolytter; typisk natriumklorid, og vand i et forhold, der svarer til det, der findes i plasma. Væsken forbliver i blodbanen i noget tid og opretholder blodtrykket.

Infusion med rent vand er farligt, bl.a. fordi de røde blodceller kan sprænges ved nedsat osmotisk tryk.

Plasma som lægemiddel

Plasma anvendes til understøttelse af blodkredsløbet, eksempelvis ved blodtab. Tilførsel af plasma kan stabilisere blodtrykket, som ellers kunne falde til niveauer, hvor væv ikke kan tilføres tilstrækkelige mængder ilt.

I laboratoriet kan proteinstoffer udvindes fra plasma. Proteinstofferne kan anvendes til at behandle tilstande, hvor disse mangler, eksempelvis ved blødersygdomme.

Endelig kan plasma fra personer, som har opnået immunitet mod infektionssygdomme, anvendes til behandling af disse ved at tilføre plasma med antistoffer til syge personer. Dette blev eksempelvis anvendt under COVID-19-pandemien.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig