hjertemedicin

Statiner som atorvastatin og rosuvastatin sænker niveauet af det skadelige LDL-kolesterol og forebygger åreforkalkning, hjerteanfald og kardiovaskulær død. PCSK9-hæmmere som evolocumab og alirocumab anvendes hos højrisikopatienter med utilstrækkelig effekt af statinbehandling. Begge lægemidler medfører færre alvorlige hjerte-kar-hændelser.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorblokkere sænker blodtrykket og beskytter hjerte og kar, især ved hjertesvigt, diabetes og efter blodprop ved hjertet. Eksempler på ACE-hæmmere er enalapril og ramipril, mens losartan og candesartan er almindelige angiotensin II-receptorblokkere.

Antikoagulantia forebygger blodpropper, især ved atrieflimren. Eksempler på antikoagulantia er warfarin, apixaban og rivaroxaban. Blodpladehæmmere forebygger nye blodpropper efter blodprop ved hjertet eller stentbehandling ved at hæmme funktionen af blodplader (trombocytter). Eksempler på blodpladehæmmere er acetylsalicylsyre (Hjertemagnyl®) og clopidogrel.

SGLT2-hæmmere er en nyere hjertesvigtsbehandling med dokumenteret effekt på overlevelse og indlæggelser. Almindelige præparater er dapagliflozin og empagliflozin.

Betablokkere er livsforlængende hos udvalgte patienter, fx med hjertesvigt eller efter visse typer af blodprop ved hjertet. Betablokkere sænker hjertefrekvensen, hvilket bidrager til lavere blodtryk og reduceret belastning af hjertet. Eksempler på betablokkere er metoprolol og bisoprolol.

I randomiserede studier er det påvist, at vaccination mod influenza har medført en reduktion i kardiovaskulære hændelser og dødelighed hos hjertepatienter. Influenzavaccination anses nu som en vigtig forebyggende behandling hos patienter med kronisk hjertesygdom og umiddelbart efter blodprop ved hjertet.

Nitrater anvendes til behandling af brystsmerter (angina pectoris). Stofferne virker hurtigt og giver ofte god lindring, men har ingen dokumenteret effekt på langtidsprognosen. Nitrater gives ofte som spray eller tablet under tungen.

Digitalis anvendes især ved atrieflimren og hjertesvigt, når pulsen er for høj. Det kan hjælpe med at kontrollere hjertefrekvensen, men har ikke vist sig at forbedre overlevelsen. Medicinen kræver nøje dosering, da for høje niveauer kan give alvorlige bivirkninger. Det mest anvendte præparat er digoxin.

Antiarytmika anvendes til at regulere eller forebygge hjerterytmeforstyrrelser. De kan dæmpe symptomer som hjertebanken eller svimmelhed, men nogle stoffer kan i sjældne tilfælde fremkalde farlige rytmeforstyrrelser. Eksempler er amiodaron og flekainid.

Calciumkanalblokkere anvendes ved angina og visse rytmeforstyrrelser i hjertets forkamre. Medicinen sænker hjertefrekvensen og mindsker belastningen på hjertet, men har ikke vist effekt på overlevelsen. Eksempler på calciumkanalblokkere er verapamil og diltiazem.

Vanddrivende lægemidler hjælper med at fjerne overskydende væske fra kroppen, hvilket lindrer åndenød og hævede ben ved hjertesvigt. Lægemidlerne kan forbedre livskvaliteten, men ændrer ikke selve sygdommens forløb. Eksempler på vanddrivende lægemidler er furosemid, som er slyngediuretika, og spironolakton, som er et kaliumsparende diuretikum og aldosteronantagonist.