hjerteundersøgelse

Den objektive hjerteundersøgelse omfatter inspektion, hvor lægen betragter personens krop og vurderer udseende, almentilstanden, ernæringstilstanden, bryst- eller rygdeformitet, kortåndethed og ødem.

Palpation er en undersøgelsesmetode, hvor lægen bruger sine hænder til at undersøge persons krop. Ved palpation vurderes hjertets størrelse, hjertets anslag mod brystvæggen, leverforstørrelse, væskeansamling i bughulen (ascites) samt pulsen på halsen, armene og benene.

Ved perkussion vurderer lægen den lyd, der dannes, når der bankes på brystkassen. Dæmpning er udtryk for væske i lungerne. Auskultation er det, der høres i stetoskopet: hjertelyde og -mislyde, hjerterytmen, bilyde fra lungerne som udtryk for væskeophobning, bilyde fra lungehinde og hjertehinde.

De nuklearmedicinske undersøgelser af hjertet omfatter rutinemæssigt to typer af scintigrafi udført med gammakamera. Ved myokardiescintigrafi fremstilles billeder af hjertemuskulaturens blodgennemstrømning efter indsprøjtning af et radioaktivt mærket lægemiddel, der fordeler sig afhængigt af blodforsyningen. Undersøgelsen udføres dels i hvile, dels under belastning; den anvendes til udredning af brystsmerter ved hjertekransåresygdom. Isotopkardiografi viser billeder af blodet i hjertet vha. radioaktiv mærkning af de røde blodlegemer. Hjertets pumpefunktion kan herved måles med stor nøjagtighed. Dette har betydning ved vurdering af hjertesvigt (hjerteinsufficiens). Desuden kan PET-scanning anvendes, som bl.a. kan give information om hjertets stofskifte (sukker- og fedtforbrænding).